THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

tirsdag den 26. februar 2008

Halli hallo - og græsset gror!

Var i haven i dag. Måske er det mig der ikke kan finde ud af at åbne mine øjne, men jeg synes altså ikke jeg kan se nogen forandringer derude. Hm - tålmodighed er jo en dyd som man siger.... Har iøvrigt fået ryddet lidt op. Så det kan være jeg måske snart tager billeder af den "hemmeligholdte" del af min biotop - den med alt skramlet! Som så snart er den "uden" skramlet...det pynter jo ikke ligefrem.

torsdag den 21. februar 2008

Stemningsbilleder





Var i haven og tage lidt billeder, så I kan få et indtryk af, hvordan min eksotiske biotop ser ud...




onsdag den 20. februar 2008

Det var i dag et vejr, et solskinsvejr....

Så kom foråret til min have. Alt lå badet i et smukt lys - selv det skrottede TV skinnede om kap med solen :D

Dum som jeg var glemte jeg at tage billeder, men jeg indsnusede stemningen af forår. Nu er det spændende, om vejret vender igen - eller om det her vitterlig var den første, spæde start på våren. Jeg håber, jeg håber!

tirsdag den 19. februar 2008

Min have - igennem nye briller

Som I nok har regnet ud, er det min have, jeg har udvalgt som biotop. For mig repræsenterer min have ikke så meget andet end en lille grøn plet, som følger med mit rækkehus....jeg bruger den ikke ret aktivt og har aldrig (ja, jeg kan lige så godt tale rent ud af posen) interesseret mig en dyt for, om der var solsorte, larver, mariehønner eller skorpioner derude. Nja, det sidste passer måske ikke helt - tror nu egentlig det ville være rart nok at vide, om der færdedes så drabelige dyr derude.

Men så er det jeg tænker, at denne blog-opgave, som nu er mig pålagt, sikkert er en fin måde at sætte mig i gang med at studere hvad der egentlig går for sig i min have.

Beklager at jeg er kommet lidt sent i gang - og beklager også, allerede her på forhånd, hvis I skulle få øje på et aflagt stereoanlæg, en brugt trampolin, et fjernsyn og poser med gammelt rideudstyr, når der postes billeder herinde. For - må skam og skyld forfølge mig for altid - sådan er det nemlig at være have her....der bli'r man brugt som opmagasineringsplads indtil Fatteren i huset får taget sig sammen til at køre på genbrugspladsen!!