Som I nok har regnet ud, er det min have, jeg har udvalgt som biotop. For mig repræsenterer min have ikke så meget andet end en lille grøn plet, som følger med mit rækkehus....jeg bruger den ikke ret aktivt og har aldrig (ja, jeg kan lige så godt tale rent ud af posen) interesseret mig en dyt for, om der var solsorte, larver, mariehønner eller skorpioner derude. Nja, det sidste passer måske ikke helt - tror nu egentlig det ville være rart nok at vide, om der færdedes så drabelige dyr derude.
Men så er det jeg tænker, at denne blog-opgave, som nu er mig pålagt, sikkert er en fin måde at sætte mig i gang med at studere hvad der egentlig går for sig i min have.
Beklager at jeg er kommet lidt sent i gang - og beklager også, allerede her på forhånd, hvis I skulle få øje på et aflagt stereoanlæg, en brugt trampolin, et fjernsyn og poser med gammelt rideudstyr, når der postes billeder herinde. For - må skam og skyld forfølge mig for altid - sådan er det nemlig at være have her....der bli'r man brugt som opmagasineringsplads indtil Fatteren i huset får taget sig sammen til at køre på genbrugspladsen!!
tirsdag den 19. februar 2008
Min have - igennem nye briller
Indsendt af Mille kl. 08.44
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Min mor - som var ret biblestærk - lærte mig tidligt, at "man skal vogte sig for havesyge" *G*
Jamen, så må jeg jo hellere tage mig i agt....! ;)
At have eller ikke at have. Ser frem til hvad der dukker op blandt den menneskelige kulturs mere forarbejdede produkter.
Send en kommentar