Hermed stemningsbilleder fra blog'en.
Så sku der endelig ske noget. Min datter og jeg satte os for at plante blomster i et dertil indkøbt mini-drivhus med selvvandingsfunktion og hele molevitten.
Trin 1 var at forstå brugsanvisningen. Tro mig, med mine manuelle evner (eller hvad det hedder), så var det ikke så let som jeg havde forestillet mig. Det dér med at overføre hvad man læser til praksis, det område i hjernen, det er permanent ude af drift hos mig.
Men det lykkedes! Vi fik sået solsikke, nellike, ærteblomst og marguerit...nu skal de så stå og blive til små spirer i drivhuset, og så skal de i jorden.
Udover det fjernede vi fliser, så der kunne anlægges køkkenhave. Og JA, der var mig der slæbte de ret tunge fliser ind i haveskuret MENS MANDEN SÅ FODBOLD...tsk tsk. Der mangler stadig jord i køkkenhaven, men det er lige det med at hente mange liter jord, når man kun har sin cykel at transportere det på...
Jeg synes efterhånden det er blevet helt hyggeligt at ordne have, jeg havde forsvoret det skulle ske, men man kan heldigvis blive positivt overrasket over så meget hér i livet....
Jeg fik iøvrigt gjort kål på de mange tidsler, der havde indtaget (nærmest overtaget) plænen. Det pyntede at få dem væk!
2 kommentarer:
Hej Mille! Det var da fantastisk hvad energi du har fået udfoldet i haven. Tidslen på billedet, genkender jeg fra min egen have. Hvis du vil vide mere hedder den en agertidsel jojo;-)
Okay - jeg har såmænd ikke tænkt over, at der var flere typer inden for tidsel-familien...ukrudt er ukrudt :D
Og ja, jeg er virkelig begyndt at hygge mig i haven.
Send en kommentar