Så lakker det mod enden af dette semester - så hér er de sidste billeder fra biotopen.
God sommer til alle!
Her er mine solsikker. Og ja, de BLEV vandet efter billedet blev taget.....
torsdag den 12. juni 2008
Sidste status....
Indsendt af Mille kl. 00.06 0 kommentarer
mandag den 12. maj 2008
Blomsterløg, køkkenhave og minidrivhus
Tid til en update.
Weekenden er gået med at pusle i haven. Der er blevet "vendt jord" i køkkenhaven, det var hårdt arbejde! Men nu ser jorden fin ud, og det er ved at være tid til at der kan lægges i jorden. Jeg tror dog lige jeg vil ha købt et fuglenet (hedder det ikke det?), ikke kun pga fuglene men også fordi kattene render og skider i jorden! Og jeg har ærligt talt ikke megen lyst til at indtage mine grøntsager tilsat katteekskrementer :(
Jeg har også fået lagt masser af blomsterløg i jorden. Så forhåbentlig kommer vi til at nyde synet af smukke liljer og oxalier henad sommeren.
Der er ved at komme en smule liv i minidrivhuset. Det er solsikkerne, der titter mest frem. En del af de øvrige blomster ser man ikke noget til endnu. Jeg håber da de alle er overlevet. De er blevet passet godt :)
Indsendt af Mille kl. 23.46 0 kommentarer
onsdag den 30. april 2008
Projekter på bloggen
Indsendt af Mille kl. 04.21 2 kommentarer
fredag den 25. april 2008
En mindre revolution
Der er sket noget fantastisk - en mindre revolution kan man vel kalde det. Jeg er faktisk begyndt at NYDE at tulle rundt ude i haven og kigge mig omkring. Har købt mig et selvvandende minidrivhus til at forså i, der er plads til 60 forskellige planter, men så mange blir der næppe plads til i haven!
I går gik jeg rundt og fjernede tidsler, der var nogle ordentlige sataner ind imellem, der nærmest havde kvalt alt omkring sig. Men nu - med mit effektive, nyindkøbte ukrudtsfjerner-instrument var de væk i løbet af ingen tid. Ha!
Jeg fik iøvrigt taget lidt stemningsbilleder, men lægger dem lige på samtidig med billeder fra mit kommende mini-drivhus projekt. Jeg har iøvrigt også fået købt blomsterløg, de ryger i jorden snart.
Så nu sker der da noget! :)
Indsendt af Mille kl. 00.42 1 kommentarer
onsdag den 16. april 2008
Nyt design...
Så fandt jeg lige et design, der kunne peppe min blog lidt op. Jeg vil snarest gå i gang med at kigge efter forårs-spor i min have. Hvad angår de her forskellige aktiviteter på biotopen, så er der jo godt nok ikke meget plads.....men jeg må lægge hovedet i blød.
Indsendt af Mille kl. 04.11 1 kommentarer
mandag den 7. april 2008
Så er det så-tid.
Så går projekt såning i gang. Der er blevet købt følgende ind:
- Margueritter
- Ærteblomst
- Brudeslør
- Studenternellike
og rødbede.
Mange af dem skal forsås indendøre, så jeg skal lige ha købt lidt af plante i. Nu skal det jo ingen hemmelighed være, at jeg ikke har de grønneste fingre, så jeg er spændt på hvordan resultatet bliver!
Indsendt af Mille kl. 00.05 1 kommentarer